Tømningsordning

Regulativ for tømningsordning Fanø Kommune

Følg med i dine tømninger – tømninger af bundfældningstank 

På følgende link http://www.fanoetank.geoenvironweb.dk/ har du som forbruger nu mulighed for at se hvornår din bundfældningstank (septiktank/køkkentank/hustank) er blevet tømt.

Der er også mulighed for at der automatisk bliver sendt besked til dig, når der er foretaget tømning på adressen. Dette kan ske hvis du registrere din e-mail adresse på ovenstående link under forbrugsstedet.

Nordby Renovation & Slamsugning I/S har indgået entreprisekontrakt med Fanø Vand A/S vedr. tømning af bundfældningstanke i Fanø Kommune i perioden 1. januar 2013 til og med 31. december 2018.

Ordinære tømninger af bundfældningstanke sker i perioden:

Januar – februar: Ingen ordinære tømninger
Marts – juni: Ordinære tømninger
Juli: Ingen ordinære tømninger
August – december: Ordinære tømninger

Ved behov for ekstra tømning tages kontakt til godkendt slamsugerfirma. Afregning af ekstra tømning foretages overfor slamsugerfirma.

Det er ejers ansvar at sørge for at dækslet er frilagt i forbindelse med den ordinære tømning.