Måleraflæsning

Fanø Vand aflæser måleren 1 gang årligt (pr. 31. december) i forbindelse med årsaflæsningen/-afregningen.

Alle andre aflæsninger er ejers eget ansvar.

Fanø Vand anbefaler at der anvendes et aflæsningsskema så ejer selv kan holde øje med sit forbrug af vand.

På nedenstående billede er der vist en vandmåler. Når du aflæser måleren skal du være opmærksom på det lille komma.

Tallene til højre for kommaet (de gule pile) er forbrugte liter og tallene til venstre er forbrugte m3.

Denne måler har brugt 15 m3 og 228 liter.

 

Sporing af lækage/brud

Hvis der ikke er noget forbrug af vand (f.eks. opvaskemaskinen kører, vaskemaskinen er i gang, bad eller andet), så vil tallene (markeret i rød firkant) stå som 0000 l/h.

Men hvis der er et forbrug – som ikke svarer til ovenstående f.eks. et utæt toilet eller brud/lækage på et rør, vil der vises et forbrug.